Hvem er UpNext?

UpNext er cocktailen af en drøm, mange års erfaring og et stort ønske om at gøre verden til et bedre sted. Vi er funderet på en grundfilosofi, om at vi i fællesskab når længere. Vores kerneydelser er forretnings- og organisationsudvikling med samspillet, mennesket og miljøet for øje.

UpNext er erfaringer, viden og visdom samlet i en konsulent-hub, hvor vi gennem uddannelse, procesværktøjer og konsulentydelser har en mission om at danne og uddanne, vække indsigt, øge bevidsthed, empower, styrke faglighed i lederskab og generere sammenhængskraft.

Vi er meget bevidste om at handle efter vores overbevisning: Walk the walk – talk the talk. Derfor er vi en organisation, der såvel internt som eksternt har fokus på at skabe et positivt og omfavnende partnerskabs- og arbejdsmiljø, og som arbejder med bæredygtighed gennem inklusion af mennesker og miljø i vores strategi og vores hverdag.

 

Historien om UpNext

Upnext er en ”joint forces” virksomhed, hvor vi har samlet stærke kræfter inden for organisations- og forretningsudviklingsbranchen. Vi fandt sammen om vores fælles værdisæt omkring mennesker, miljø og mål med højt til loftet og en sund jordforbindelse.

Kombineret med vores mange års erfaringer og kompetencer inden for ledelse, forretnings- og organisationsudvikling, uddannelse og entreprenørskab er det vores overbevisning, at kunder og samarbejdspartnere vil opleve et fleksibelt og konkurrencedygtigt udbud af ydelser, uddannelser og events.

Vi tilsidesætter ikke gamle traditioner og tankemønstre, men vi oversætter dem og placerer dem i en ny kontekst, så vi sammen med jer får konstruktive perspektiver på det enkelte individ, organisationen og forretningen.

 

Integritetspolitik

Som et konsulenthus, der vil fremme det holistiske resultatorienterede lederskab, er integritet et ufravigeligt krav til os selv. Med blik for virkelighedens mangfoldighed er integritet det grundlæggende fundament for vores væren, virke og det, vi vil kendes på.  

Integritet er for os det hele menneske, der forstår samspillet mellem og er medskabende i forhold til at skabe et afbalanceret og velfungerende samfund. 

Det er derfor vores ambition at gå ind til ethvert møde med åbne øjne og nysgerrighed og at agere så fagligt præcist og menneskeligt inspirerende, at det skaber udvikling og bevægelse. 

UpNext er en organisk virksomhed, hvor vi handler, reflekterer og lærer i en stadig proces. Det er vores filosofi, at vi ved at udvise rummelighed, mangfoldighed og medindflydelse kan være med til at skabe vækst og integritet hos os selv, vores kunder og i erhvervslivet som helhed. 

Integritet er sammenhængen i handlinger, værdier, metoder, principper, forventninger og resultat. Som holistisk begreb bedømmer integritet kvaliteten af vores værdisæt i form af evnen til at nå vores egne mål. 

5/5

Vores værdier er vores pejlemærker

I vores arbejde og i vores partnerskaber tager vi afsæt i fire ligeværdige værdier, som er grundlæggende for eksistens og udvikling. Værdierne – tillid, åbenhed, fleksibilitet og ordentlighed – skal alle være til stede, for at samspillet kan leve op til sin målsætning om at forstærke retningen, resultaterne og relationerne. Det er summen af værdierne, der skaber helheden.  

‘Med TILLID mener vi’

…respekt for hinanden, loyalitet overfor opgaverne og tillid til, at alle arbejder for det højere fællesskab. Tillidselementer er accept, åbenhed, ærlighed og pålidelighed.

‘Med ÅBENHED mener vi’ 
…parathed til udvikling, nytænkning og videndeling. Vi er ambitiøse på egne vegne, men ikke på dine. Vi er helt åbne for, hvor du vil bevæge dig hen, så længe både din bevægelse og din stilstand er bevidste. 

‘Med FLEKSIBILITET mener vi’ 
…vilje til at møde både sig selv fra nye perceptioner, møde andre i eventuel diversitet, evne til at omstille sig og måske strække sig som en nødvendig forudsætning for væren og for bæredygtighed.

Med ORDENTLIGHED mener vi’ 
…evnen til at huske, at man er klog, når man ved, hvad det er, man ikke ved noget om. Vær tro mod din dannelse – og har du ingen, så vær alligevel ordentlig. Modige mennesker møder modige mennesker.

Walk the talk – talk the walk

Vores mission er at bearbejde kulturer gennem adfærdsdesign. Vores egen virksomhedskultur skaber udgangspunktet. Derfor tilstræbes det, at enhver handler i overensstemmelse med personlig integritet i samarbejdet og opretholder en positiv kultur og ånd gennem følgende rammer: 

  • Anerkende, respektere og handle i overensstemmelse med virksomhedens filosofi og værdier 
  • Sætte det enkelte menneske i centrum og møde mennesket, hvor det er 
  • Arbejde med helhedsforståelse for både de konkrete såvel som de mere abstrakte aspekter af virksomhedens koncept 
  • Udleve accept af fortid, respekt for fremtid, leve og handle i nuet 
  • Respektere såvel privatpersonen som jobpersonen
  • Udleve den positive jantelov
  • Agere bevidst i forhold til menneskets forskelligheder i behov og værdinormer, hvorfor virksomhedens produkter tilpasses og målrettes til markedernes udbud og efterspørgsel 
  • Udleve troværdighed i enhver henseende 
  • Løbende give og modtage sparring i et respektfuldt samarbejde 
  • Løbende deltage i forskellige former for intern og ekstern kompetenceudvikling, teammøder og fællesmøder 
  • Hente inspiration til krop, sind og sjæl 
  • Arbejde i overensstemmelse med såvel arbejdsmarkedslove, psykologiske mekanismer og universelle love 
  • Opleve hver enkelt i vores organisation som unik, speciel og noget særligt 
  • Respektere den enkelte såvel i den faglige som den personlige udvikling 

 

Teamet

Vi betragter UpNext som organisk, lærerende organisation med personlig forankring og fleksibilitet som forudsætninger for løsningen af vores opgaver.

Hos os forenes hårde, kontante forretningsværdier med blødere humanistiske værdier, fordi vi tror på, at mennesker bedst udfolder deres potentiale, vokser og trives, når vi viser tillid og giver et personligt ansvar og handlerum.

Oprigtighed og gensidig interesse i faglig og personlig udvikling, lyst, nærvær, næstekærlighed og respekt for andres integritet er således ord, vi baserer grundværdier i UpNext på. Vi fremhæver dem bevidst, fordi de er limen i vores netværk og samtidig giver os et fælles sprog.

Indkøbskurv